Skip to main content
Familieliv

Vi tilbyder supervision til plejefamilier

Familieliv tilbyder supervision til plejefamilier, individuelt (eller en plejefamilie) og i mindre netværksgrupper af 2-4 plejefamilier. Formen for den enkelte plejefamilie kan variere afhængig af om de tidligere har erfaring med at modtage supervision.

Vi har en 1 årig supervisor uddannelse fra Systemisk Institut for familieterapi, hvor vi også har taget vores psykoterapeutiske uddannelse.

Familieliv har stor erfaring med at supervisere plejefamilier og pædagogisk personale.

Familieliv – i samarbejde med kommuner og private

Familiebehandling

Vi tilbyder familiebehandling til børn unge og deres familier – både som privat tiltag samt kommunal indsats.

Familieliv tager i familiebehandlingen afsæt i en helhedsorienteret tilgang, hvor vi fra starten afdækker den samledes families ressourcer og vanskeligheder. Derefter er det familiebehandlingens formål, at styrke familiens eksisterende ressourcer og arbejde med- og udvikle på de mere uhensigtsmæssige handlemønstre og relationer i familien.

Familieliv – i samarbejde med kommuner og private

Individuel- og parterapi samt spædbarnsterapi

Vi tilbyder narrativ terapi til børn, unge, voksne, par eller familier  i vores lokaler i Odense. Har du brug for at vi kommer til dig er det også en mulighed.

Vi tilbyder spædbarnsterapi/ tidlig traumeterapi. 

Gruppeforløb for børn og unge der får besøg af angsten er under etablering. Du/I er velkommen til at rette henvendelse og få dit barn skrevet op på en venteliste.

Vi er i ”Familieliv” uddannet i systemisk narrativ terapi på Systemisk Institut i Familieterapi.

Familieliv er uddannet i spædbarnsterapi / tidlig traumeterapi på Dansk institut for spædbarnterapi.

Ordet narrativ betyder fortælling. I den narrative terapi betragter vi den enkelte som ekspert i eget liv og møder den enkelte fordomsfrit og med respekt, da vi alle har oplevet noget forskelligt og har forskellige værdier og intentioner som har en betydning for vores handlinger. 

Læs mere om Familieliv og hvad vi tilbyder

Familieliv

At leve sammen som en familie kan indimellem være udfordrende og krævende, særligt, fordi vi ofte har andre forpligtigelser i hverdagen, der tager vores kræfter, fokus og energi. Familier små som store, sammenbragte, samlevende eller adskilte, kan alle være udfordret, og kan have brug for en håndsrækning, støtte eller en mere omfattende indsats.

Men familielivet rummer også en mulighed for forbundethed, et fællesskab, dynamik og et samspil, der giver gode muligheder for, at de enkelte familiemedlemmer kan stå stærke sammen, og hver for sig. Det er igennem vores nære relationer vi udvikler os. 

I Familieliv er vi begge to uddannede socialrådgivere og  har arbejdet mange år indenfor børn-, unge- og familie-området både i kommunale forvaltninger samt i privat regi. Vi har efterfølgende uddannet os som familieterapeuter.

Vi kender hinanden igennem et mange årigt arbejdsfællesskab og er gode til at supplere hinanden fagligt som personligt. Vi holder af at lave individuelle opgaver, hvor vi sparrer med hinanden, når der er behov for det, men sætter særligt pris på at supplere hinanden i fælles indsatser.

Det er afgørende for os, at vi er autentiske og at de mennesker vi arbejder med oplever at være i trygge hænder. Det er vigtigt fordi tryghed skaber mulighed for udvikling. 

Vi har nogle stærke værdier, der har sit afsæt i, at vi gerne vil se det hele menneske, se det enkelte menneske som en del af flere sammenhænge, og at vi alle har krav på at blive set på med værdighed.

Få en tid med det samme

Har du eller familien brug for en samtale, kan du/i kontakte os med det samme og få en tid inden for de næste dage. Vi bestræber os på ikke at have ventetider, så du hurtigst muligt kan få den hjælp du har brug for.