I Familieliv er vi optaget af sorgens mange ansigter. Sorgen som vi alle oplever på et eller andet tidspunkt i vores liv, er en del af livet som kærligheden og glæden er det. Når vi mister noget betydningsfuldt eller et menneske vi holder af, er det godt at huske på, at intet kan tage de minder fra os som vi har med den betydningsfulde anden. Minder som vi kan tage med os, hvor end vi befinder os. Retter man en særlig opmærksomhed på, hvad det menneske gav os med i form af værdier, tanker om livet, eller talemåder, vil vi ofte få øje på, at det fortsat lever videre i og omkring os selvom det menneske vil holder af ikke lever mere.
I narrativ terapi arbejder vi med “Remembering“, som netop har det fokus, og hjælper os til at få øje på, hvor det betydningsfulde menneske har sat sit afsæt. Vi hjælper bl.a. den berørte til at se sig selv igennem den afdødes øjne, så de får øje på, hvordan de hver især har indvirket på hinanden og deres liv. Og ikke mindst holde fast i alt det der fortsat lever og får liv, bl.a. når vi sætter børn i verden.
Naja Marie Aidt har skrevet en bog med titlen “har døden tager noget fra dig så giv det tilbage”, hvor hun netop beskriver den grusomme oplevelse at miste sin søn, om hvordan sorg forandrer virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden – en bog om poesiens sprog om tab og kærlighed. Bestemt anbefalelsesværdig.
Familieliv påtænker at tage på kursus i 2020 med Jes Dige som har dannet SKYGGEBØRN med henblik på at opkvalificere os i forholde til at lave samtalegrupper for børn i sorg.
Går du med en sorg som fylder alt i dit liv, som er med til at forhindre sig i at leve dit liv på den måde som du ønsker det, kan det være vigtigt at få hjælp til at få øje på alle de ting der fortsat lever og lever videre i din hverdag, som gerne må have plads i dit liv nu og for altid….
Natascha og Hanne